MEDICIN

 

Fornyelse af afhængighedsskabende medicin

 

Læs folderen: "Vanedannende medicin skal tages med omtanke". 
 

Ved afhængighedsskabende lægemidler forstås de lægemidler, som hos brugeren kan ligge til grund for udviklingen af afhængighedssyndrom, som defineret i WHO ICD-10 sygdomsklassifikationen:

  • Morfin og morfinlignende midler (opioide analgetika).
  • Benzodiazepiner og stoffer der virker på benzodiazepinreceptorerne.
  • Lægemidler med centralstimulerende virkning og snævert anvendelsesområde.
  • Visse andre lægemidler med afhængigheds-/misbrugspotentiale.

Mange patienter er gennem årerne blevet afhængige ved ukritisk behandling med opioider, benzodiazepiner m.fl. For at undgå afhængighed skal lægen, inden behandling med afhængighedsskabende lægemidler indledes, sammen med patienten lægge en behandlingsplan, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der kan forventes af behandlingen, og hvor lang tid behandlingen forventes at vare.
Ved iværksættelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler skal lægen oplyse patienten om, at midlerne specielt i den første periode virker sløvende på sanserne og øger uheldsrisikoen ved bilkørsel og maskinbetjening, samt oplyse om faren ved samtidig indtagelse af alkohol. Ved ordination skal lægen gøre patienten opmærksom på, at han ikke skal føre motorkøretøj før efter en tilvænningsperiode, og at der under behandling med visse midler/doser slet ikke må føres motorkøretøj. Længerevarende fast behandling med afhængighedsskabende lægemidler har desuden indflydelse på de vilkår, som patienten har kørekort på, idet det kan medføre en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år, samt indskrænkning i førerretten til visse kategorier.

Ordination og fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation, således at læge og patient kan få mulighed for at drøfte behandlingen og risikoen for afhængighed af midlerne. Ordination og fornyelse af midlerne må ikke finde sted over internettet.

Når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige patienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, at behandlingen rækker til, at patienten kan kontakte sin egen læge
 
Institut for Rationel Farmakoterapi IRF´s anbefalinger for brug af NSAID
Som følge af den seneste presseomtale om skadelige effekter af NSAID, herunder diclofenac, skal IRF hermed gentage tidligere budskaber:

NSAID generelt:

  • NSAID har ikke længere nogen generel plads i den kroniske smertebehandling pga. den gastrointestinale og kardiovaskulære risiko.
  • Paracetamol har oftest lige så god effekt
  • Ved smerter med inflammation - fx akut arthritis urica - er kortvarig behandling med NSAID i lavets mulige dosis relevant. Ibuprofen er 1. valg pga. relativ lav blødnings- og kardiovaskulær risiko i forhold til andre NSAID
  • Ved behov for kortvarig NSAID-behandling hos personer med høj risiko for ulcus (ældre, prednisolon-, AK-behandling, svær systemsygdom eller tidligere ulcus): Tillæg altid protonpumpehæmmer (fx lansoprazol 15 mg eller pantoprazol 20 mg)
  • Personer med erkendt hjerte-karsygdom bør ikke anvende NSAID. Ved behov  vælges kortvarigt naproxen, som har den laveste kardiovaskulære risiko

Tilskudsgrænser

Se https://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3711