REJSESYGESIKRING

Dækker rejsesygesikringen hvis jeg er syg inden rejsen
Det er hovedreglen, at man IKKE via den offentlige sygesikring eller via privattegnet ferierejseforsikring kan få dækket udgifter til behandling, hvis man med rimelighed kunne forvente, at sygdommen ville medføre et behov for behandling under udlandsopholdet. Hovedreglen omfatter alle - også kronisk eller alvorligt syge.
For at du bedre kan vurdere din egen situation i forhold til denne regel, er der fastsat nogen retningslinier, som bruges til at afgøre om du er dækket.
Der er typisk ikke dækning for udgifter til behandling af en alvorlig sygdom/kronisk sygdom, hvis sygdommen indenfor 2 måneder før afrejsen har medført

  • hospitalsbehandling
  • ændret medicinering.

Desuden er der typisk ikke dækning hvis du inden rejsen

  • er henvist af læge til vurdering/behandling af en sygdom, selv om du måtte vide eller kunne formode, at sygdommen krævede behandling.
  • har standset behandling efter lægeligt råd eller fået afslag på behandling.
  • er udeblevet fra aftalte kontrolbesøg.

Endelig er der ikke dækning for udgifter i udlandet til

  • kontrol, behandling eller medicin til at holde en sygdom stabil.
  • et behandlignsbehov, der var kendt før afrejsen.

Forhåndstilsagn
Lægen er ikke i stand til at tage stilling til, om du er dækket eller ej. Det kan alene den offentlige rejsesygesikring eller forsikringsselskabet - som du skal kontakte og få et forhåndstilsagn.
Er du i tvivl om du er dækket, skal du kontakte Europæiske Rejseforsikring - som kan rådgive dig.

Alle henvendelser vedr. forhåndstilsagn skal ske til Eruropæiske Rejseforsikring på tlf. 3327 8303

Man vil så få tilsendt et skema som egen læge skal udfylde - man skal selv betale for udgifterne til dette.

  • hvis du kommer til skade udenfor Danmark, dækker rejsesygesikringen ikke længere din transort hjem.
  • du får ikke længere dækket udgifter til lægebehanbdling udenfor EU. Du er dog stadig dækket i Norge, Schweiz og Island.
  • Du er altså ikke længere dækket af rejsesygesikringen på rejser til f.eks. Tyrkiet, Kroatien, Egypten, Libanon, Tunesien, Rusland, Hviderusland og Moldova, de asiatiske og afrikanske lande med kystlinie til Middelhavet eller Jordan.

Som rejsende vil du derfor ikke længere være dækket i samme grad som tidligere. Det er derfor en god idé at tegne en privat forsikring, som dækker dig på rejsen. Det kan du f.eks. gøre gennem dit normale forsikringsselskab eller gennem et rejseforsikringsselskab.